| Bechterews sygdom (AS eller spondyl artrit) – rammer flere mænd end kvinder |
 |
| Hvor almindelig er Bechterews sygdom? Bechterews sygdom indgår i en større gruppe af reumatiske rygsygdomme, såkaldte spondylartropatier |
 |
Mellem en ½-1% af befolkningen har spondylartropati. Bechterews sygdom rammer hyppigere mænd end kvinder, og debuterer ofte i ungdommen. De fleste får symptomer i 15-30 års alderen. Kvinder får symptomerne gennemsnitlig 5 år senere end mænd.
Hvad er årsagen Bechterews sygdom? Der findes en arvelig sammenhæng, og mange af dem der rammes af sygdommen, har slægtninge med Bechterews sygdom. Der findes flere andre faktorer, som lægerne i dag ikke kender til. Visse specielle typer af tarminfektioner kan muligvis få sygdommen til at bryde ud.
Hvad er symptomerne ved Bechterews sygdom og spondylartropati? De første symptomer er oftest begyndende smerter i ryggen. Symptomerne begynder næsten umærkeligt og bliver langsom værre. Sædvanligvis er smerten værst om natten, stivhed om morgenen er også et tegn. Stivheden fortager sig i løbet af dagen, men kommer igen når man har siddet stille i længere tid.
Bechterew kan også give andre symptomer i kroppen. De hyppigste er inflammation i sener, muskler og hofterne samt inflammation i øjets regnbuehinde, såkaldt irit, og i visse tilfælde inflammation i knæleddene.
Hvordan stiller man diagnosen? Der findes ingen laboratorieprøver, der kan bekræfte diagnosen. Lægerne går ud fra patientens beskrivelse, og hyppige kendetegn:
1) Smerter i nederste del af ryggen, som er kommet snigende og er stærkest om natten 2) Stivhed om morgen 3) Stivhed efter at have siddet stille i længere tid 4) Symptomer i mere end 3 måneder 5) Alder under 40 år.
Hvordan behandles Bechterews sygdom og spondylatropatier? Det vigtigste er at træne krop og ryg, gymnastik af forskellige slags, specielt bassintræning, er grundlaget for behandling af Bechterews sygdom. Samtidig kan anvendes smertestillende og inflammationsdæmpende medicin, så man kan klare sin træning. Sulfasalazin er en medicin, som har vist sig at kunne mindske sygdomsaktiviteten hos mange. Behandling med biologiske lægemidler kan også være aktuel. Se Behandling.
Hvordan ser fremtiden ud for dem der har Bechterews sygdom og spondylartropatier? Bechterews sygdom betragtes som kronisk, men hos mange kan symptomerne ofte variere, og der kan være perioder, hvor man stort set er fri for smerter. Der er brug for regelmæssige målinger af sin bevægelighed hos læge eller fysioterapeut, for at undgå at blive dårligere med tiden. Ved svære tilfælde kræves behandling af reumatologiske specialist-teams. De fleste kan fortsætte deres arbejde, måske med f.eks. andre arbejdsopgaver eller på nedsat tid. |
| Kontrolleret: 24. november 2009 |
 |